Naturen – fra trendy hobby til livsstil

Vildmarksprogrammer topper i seertal, birding er den hotteste hobby, og når vi doomscroller, er det ofte reels om friluftsliv, der fylder i algoritmen.

Niels Drescher aka Natur Niels – årets seerfavorit fra DR’s succesprogram Alene i vildmarken – gik fra et almindeligt liv til mange uger alene i den barske finske natur og ved bedre end de fleste, hvad der skal til for at rykke naturen fra Instagram-feed til hverdag. I sit oplæg inspirerede Niels alle dem, der var mødt op på de gule gulve, til at holde en grøn efterårsferie.