Om The Central
The Central skaber klarhed og synlighed for vores kunder i en verden, hvor brancher og medier er i konstant bevægelse.
“Som professionelle mennesker drives vi først og fremmest af vores faglige stolthed”
Vi udvikler strategier og analyser, der hjælper vores kunder med at træffe skarpere beslutninger. Vi skriver, filmer og fortæller historier, der brænder igennem og gør en forskel. Læs om vores ydelser her.
Vi har rådgivet alt fra ministre og topledere til kunstnere og iværksættere, og vi har prøvet det meste før. Men vi vil elske at gøre det igen – på en ny måde – sammen med dig!
Læs også om vores leveregler, The Central Essentials.
Mette Ljunggren
mette@thecentral.dk
+45 22 94 94 00
Linkedin
Mette Ljunggrens primære fokus er kommunikationsrådgivning om og eksekvering af PR samt management og positionering for en bred vifte af danske og internationale virksomheder. Mette er tidligere kommunikationschef i svenske Icon Medialab og seniorrådgiver hos Courage Euro RSCG. Siden 2007 ejer af kommunikationsbureauet Heart & Soul Communications. Hun er en iværksættersjæl med kronisk gang i for meget og et CV med studier i kommunikation, ledelse og journalistik på Sorbonne i Paris og Journalisthøjskolen i Aarhus. Mette er medejer i The Central.
Anders K. Sørensen
anders@thecentral.dk
+45 28 12 83 86
Linkedin
Anders K. Sørensen arbejder med strategisk kommunikation og har en særlig ekspertise i krydsfeltet mellem kommercielle og kulturelle agendaer. Han er uddannet cand.scient.soc. fra RUC og University of Edinburgh og er bl.a. tidligere direktør for Public Relations i LEAD Agency, ejer af kommunikationsbureauet Relate og PR-ansvarlig på Det Kongelige Teater. På mediefronten har Anders været redaktør på kulturmagasinet Nat&Dag og redaktionschef på det spektakulært kortlivede Dagbladet DAGEN. Anders er medejer i The Central.
Sandra Meersohn Meinecke
sandra@thecentral.dk
+45 53 56 51 61
Linkedin
Sandra Meersohn Meinecke er rådgiver hos The Central, hvor hun arbejder med strategisk kommunikation for danske og internationale kunder. Hun har flere års erfaring som presse- og kommunikationsrådgiver fra både bureau og Danmarks største internationale NGO. Sandra er uddannet journalist med en stærk faglig ballast fra landsdækkende dagblade og nyhedsredaktioner, hvorfor hun er særligt skarp inden for PR og krisekommunikation. Sandra formidler hurtigt og kreativt den gode historie i både tekst, lyd og video – og som journalist har hun både lavet radio fra fængsler i Grønland og flygtningelejre i Irak.
Tine Heide Thomsen
tine@thecentral.dk
+45 20 76 92 08
Linkedin
Tine Heide Thomsen er rådgiver hos The Central, hvor hun arbejder med strategisk kommunikation, interessevaretagelse og positionering af danske og internationale kunder. Hun er tidligere kommunikations- og pressechef i Sundhedsstyrelsen og Patent- og Varemærkestyrelsen i Erhvervsministeriet og har før det arbejdet hos NCC og Ørsted. Tine er specialiseret i strategisk kommunikation, positionering og corporate branding, og hun arbejder ud fra en overbevisning om, at kommunikation skaber reel forandring og resultater, når den drives af mod, indsigt og et helhedssyn på forretning og samfund. Tine er cand.mag i Nordisk sprog og litteratur og Europastudier med videreuddannelse indenfor ledelse og journalistik.
Mikkel Veje Rønsbo
mikkel@thecentral.dk
+45 42 42 89 12
Linkedin
Mikkel Veje Rønsbo er kommunikationsrådgiver. Med ti års erfaring indenfor strategisk og politisk kommunikation, PR og ledelse, arbejder Mikkel med alt fra strategisk positionering, udvikling af kernebudskaber til eksekvering af effektive SoMe- og presseindsatser indenfor en bred vifte af brancher. Mikkel har en baggrund som kommunikations- og presseansvarlig i Seaborg (næste generation atomkraft) og Hyme (energilagring), som politisk konsulent i Dansk Erhverv og leder i Holbæk kommune. Mikkel er uddannet cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS.
Matilde Kastaniegaard Hejbøl
matilde@thecentral.dk
+45 60 65 21 09
Linkedin
Matilde Kastaniegaard Hejbøl er rådgiver hos The Central og arbejder for en bred vifte af kunder indenfor tele og tech, pharma og kultur. Matilde har en fortid hos startups indenfor cirkulær økonomi og bæredygtig produktion – senest hos den cirkulære elektronikforhandler GreenMind. Matilde arbejder med alt fra presse og indholdsproduktion til udvikling af kernebudskaber og strategier – og hun er særligt skarp i spændingsfeltet mellem kommerciel og bæredygtig positionering. Matilde er uddannet cand.mag. i Dansk med speciale i virksomhedskommunikation fra Københavns Universitet.
Nana Mille Nilsson
nanamille@thecentral.dk
+45 93 93 79 53
Linkedin
Nana Mille Nilsson er The Centrals kommunikationspraktikant. Hendes arbejdsområder omfatter research, tekstforfatning, strategisk kommunikation og PR. Nana Mille læser kommunikation på DMJX og skal, som led i sin uddannelse, tilbringe sit sjette semester hos The Central. Tidligere har hun arbejdet med lyd for 24syv, med video for DR Ultra og med tekst for Politikens Debattør- og Kritikerskole.
Martin Hyst
martin@thecentral.dk
+45 53 79 83 33
Linkedin
Martin Hyst er fast samarbejdspartner hos The Central inden for digital analyse og design, samt digital udvikling og online marketing. Med næsten 20 års erfaring har han arbejdet med brandstrategi, UX og optimering af digitale platforme for førende mærker i både Danmark og internationalt. Han har blandt andet arbejdet hos Microsoft med globale brandkampagner og digitale strategier og var Digital Direktør og en del af bureauledelsen hos Cool Gray. I dag driver Martin virksomheden Aspire, som specialiserer sig i at integrere forretningsstrategi med branding og digitalisering for at skabe meningsfulde og resultatskabende kundeoplevelser.
Mathilda Tvilstegaard
mathilda@thecentral.dk
+45 21 22 28 79
Linkedin
Mathilda Tvilstegaard er rådgiver hos The Central og arbejder for en bred vifte af danske og internationale kunder. Hun har arbejdet strategisk med kommunikation de seneste ti år – senest hos bureauerne Help PR og Friday – hvor hun har varetaget alt fra glødende pressetelefoner, brandkampagner og lanceringer til medietræninger og lederprofilering. Altid med et skarpt blik for at identificere, kultivere og udkomme med relevante historier. Mathilda er uddannet cand.mag i medievidenskab fra Københavns Universitet.
Sofie Rimestad
sofie@rimelidigital.dk
+45 21 49 76 40
Linkedin
Sofie Rimestad driver Rimeli Digital og er vores samarbejdspartner når kunder ønsker at optimere og skalere deres forretning digitalt. Med solid erfaring inden for webdesign, UX, eCommerce og digital markedsføring hjælper hun virksomheder med at skabe konverterende webshops, målrettede kampagner og brugervenlige løsninger. Sofie har arbejdet med både strategisk digital udvikling og optimering af kunderejser, og hun kombinerer en holistisk tilgang med dataanalyser og har et skarpt fokus på resultater.
Mie Grove
regnskab@thecentral.dk
Linkedin
Mie Grove tager sig af tallene hos The Central og hjælper med alt det daglige omkring økonomi og betalinger samt rådgiver os om optimering af regnskab og drift. Mie er eksternt tilknyttet, og har været vores faste samarbejdspartner siden The Centrals start.